Specialskolen Horslunde
På specialskolens afdeling ved Horslunde Landsbyordning har skolen sit "udeskole"-tilbud samt autismetilbud.
Specialskolens tilbud, udeskolen og autismetilbuddet, ligger forskellige steder på skolen. Det har været hovedideen at benytte lokaler, der er med til at understøtte intentionerne i de forskellige tilbud.
Det betyder, at udeskolens lokaler er placeret på en måde, så der er en naturlig og nem adgang til udendørsfaciliteter.
For autismetilbuddet er der en understøttende mulighed for at være afskærmet samtidig med at der ikke skal være for langt til omverdenens liv.