Afdelingens 1. - 6. kl. i Østofte
På Østofte går specialskolens børn fra 1. til 6. klasse.
Børnenes undervisning er især koncentreret om dansk og matematik og engelsk.
Samtidig arbejdes der med de øvrige fag i forskellige sammenhænge fx som temaundervisning, på valghold eller emneundervisning.
Udover fagundervisningen er der stor fokus på elevernes trivsel og deres indbyrdes relationer.
Relationsarbejdet udgør et særligt område af undervisningen, da mange af skolens børn netop har udfordringer med at skabe og være i gode relationer til hinanden.
Efter 6. kl.
Efter 6. kl. vil børnene skulle fortsætte deres skolegang i 7. kl. på andre skoler afhængig af, hvad de bliver visiteret til i 6. kl.
For de børn, der fortsat visiteres til skolegang i Specialskolen vil de fortsætte i 7. kl. på Byskolen, hvor den anden del af afdelingen ligger.